Ordbog: svindel på dansk

Svindel, hvor offeret betaler et "gebyr" på forhånd for at modtage en lovet større udbetaling, arv, jobtilbud eller gevinst, der aldrig kommer. Klassisk eksempel er den såkaldte nigerianske 419-svindel.

Aggressivt telefonsalgscenter, der sælger værdiløse eller fiktive aktier, obligationer eller krypto til private investorer, ofte fra udlandet. Sælgerne følger et manuskript og lægger pres på med "tilbud, der udløber i dag".

Contract for Difference, et derivat, hvor du handler kursforskellen uden at eje det underliggende aktiv. Falske brokere udgiver sig ofte for at tilbyde CFD og lader kontoen vise gevinst, indtil offeret prøver at hæve.

Dansk certificering af lovligt drevne webshops. Et ægte e-mærke er klikbart og fører til e-mærkets bekræftelsesside; falske webshops viser ofte et e-mærke-billede uden tilhørende registrering.

Investeringsplatform, der udgiver sig for at være licenseret, men ikke står i Finanstilsynets register eller i ESMAs register. Typisk synlig på Finanstilsynets advarselsliste. Indskuddet bliver ikke investeret, og udbetalinger blokeres.

Dansk myndighed, der fører tilsyn med banker, investeringsselskaber og kryptoplatforme. Driver registret over autoriserede aktører samt advarselslisten over uautoriserede.

Dansk myndighed, der håndhæver markedsføringsloven, herunder vildledende reklame og urimelig handelspraksis over for forbrugere. Kan udstede forbud, pålæg og indlede retssager.

Misbrug af en anden persons personoplysninger (CPR, MitID, kortnumre) til at oprette lån, abonnementer eller handle i offerets navn. Anmeldes til politi.dk og din bank, og du bør spærre din NemKonto via banken.

Know Your Customer, lovpligtig identifikation af kunder hos finansielle aktører. Falske brokere bruger ofte en falsk KYC-proces til at indsamle ID-billeder, som senere bruges til identitetstyveri.

Markets in Crypto-Assets Regulation, EUs fælles regelsæt for kryptoaktiver. Trådte i kraft i etaper i 2024 og 2025 og kræver, at handelsplatforme og udstedere er licenserede for at servicere EU-borgere.

Phishing-variant, hvor svindleren via SMS eller telefon får offeret til at godkende et MitID-login eller en betaling. Ægte myndigheder beder aldrig om MitID-godkendelser via uopfordret kontakt.

Mønster, hvor falske platforme fremviser en hensigtserklæring (Memorandum of Understanding, MoU) som bevis for legitim drift. En MoU er ikke en licens og giver ingen forbrugerbeskyttelse. En aktør, der lægger en MoU på sin "om os"-side i stedet for et licensnummer, er som regel ikke autoriseret.

Forsøg på at narre dig til at afgive adgangskoder, kortoplysninger eller MitID via e-mail, SMS eller falske websider, der efterligner en kendt afsender. SKAT, PostNord, Nets og MobilePay er de mest efterlignede danske afsendere.

Langsom investeringssvindel, hvor svindleren først opbygger tillid (ofte via dating- eller chat-apps) over uger eller måneder og derefter får offeret til at investere i en falsk krypto- eller forex-platform. Kategorien har de højeste enkelt-tab i dansk svindel.

Svindel rettet mod tidligere svindelofre. En falsk "recovery-aktør", advokat eller hacker tilbyder mod et gebyr at få de tabte penge tilbage. Du mister i stedet endnu et beløb. Ægte myndigheder tager aldrig betaling for at hjælpe ofre.

Kryptosvindel, hvor projektets udviklere lokker investorer ind og derefter trækker likviditeten ud af tokenet eller forsvinder med indskuddet. Ofte i forbindelse med nyligt udstedte memecoins eller DeFi-projekter uden audit.

Angreb, hvor svindleren overtager dit mobilnummer ved at få teleudbyderen til at flytte nummeret til et nyt SIM-kort. Bruges typisk til at omgå SMS-baseret tofaktorgodkendelse og overtage e-mail og bankkonto.

Phishing via SMS. Det klassiske danske eksempel er "PostNord, din pakke afventer toldgebyr"-meddelelsen med et link til en falsk betalingsside, der opsamler kortoplysninger.

Forfalskning af afsender. Telefonopkald kan vise et dansk myndighedsnummer (CallerID-spoofing), og e-mails kan vise en officiel afsenderadresse, uden at afsenderen faktisk har sendt mailen.

Mønster, hvor en aktør eller en tredjepart skaber falske positive anmeldelser for at maskere et svindelmønster, eller falske negative anmeldelser af konkurrenter. Trustpilot fjerner identificerede falske anmeldelser, men ofte først efter at betydelig skade er sket.

Phishing via telefon. Falsk teknisk support, hvor en svindler udgiver sig for "Microsoft" eller "TDC" og påstår, at din computer er inficeret, falder under denne kategori.