scams.dk

Anmeldelsesguide

Sådan anmelder du svindel i Danmark

Anmeldelsen er sjældent det, der får dine penge tilbage. Den er det, der får sagen i systemet, registreret hos politiet og banken, og som danner grundlag for, at andre instanser tager den videre. Her er den i den rigtige rækkefølge.

Sidst opdateret 2026-04-26 af Redaktionen, scams.dk. Sådan arbejder vi.

Hvis du lige er blevet snydt og er kommet hertil først, så tag et skridt tilbage. Ring til din bank, før du anmelder. Banken kan ofte handle hurtigere end politiet, og bankens svindelafdeling har værktøjer, politiet ikke har, til at standse en transaktion eller indlede chargeback. Læs derefter hovedguiden, hvad du gør, hvis du er blevet snydt, hvor banken og politiet er beskrevet i den rigtige rækkefølge.

Denne side er den tekniske gennemgang af selve anmeldelseskanalerne i Danmark. Hvor du finder formularerne, hvad du skal have klar, hvad de forskellige myndigheder gør og ikke gør, og hvad du realistisk kan forvente bagefter.

Indhold

politi.dks online-formular

Politiet har en samlet digital anmeldelsesindgang for økonomisk svindel på nettet. Den findes på politi.dk under "Anmeld kriminalitet" → "Økonomisk svindel på nettet" → "Anmeld økonomisk svindel på nettet". Du kan anmelde som borger eller på vegne af din virksomhed eller forening. Du logger ind med MitID, og anmeldelsen registreres direkte hos den relevante politikreds.

Anmeldelseskategorier

Du vælger den kategori, der ligger tættest på din sag. På politi.dk er kategorierne:

  • Svindel ved køb af vare eller ydelse, du har betalt for noget på nettet, fx via webshop, marketplace, DBA, og varen kommer ikke.
  • Investering, du er lokket til at investere på en falsk platform, hos en falsk broker eller via en kontaktperson på sociale medier.
  • Datingsvindel eller falsk kæreste, du har overført penge til en, du har lært at kende online, og som senere viser sig at være falsk.
  • Misbrug af betalingskortoplysninger, kortet er brugt uden din viden, fx efter datatyveri eller phishing.
  • Misbrug ved betalingsapps, der er foretaget ukendte overførsler fra din MobilePay eller anden betalingsapp.
  • E-mail, SMS eller telefonopkald, phishing, smishing eller vishing, hvor du er kontaktet af en, der udgav sig for fx SKAT, banken, MobilePay, PostNord eller Nets.
  • Afpresning, typisk seksuel afpresning, sextortion, eller trusler om offentliggørelse mod betaling.

Hvis ingen af kategorierne passer perfekt, så vælg den, der ligger tættest. Politiet sorterer sagerne efterfølgende.

Hvad du skal have klar

Politiet beder dig dokumentere sagen så detaljeret, du kan. Sikkerdigital.dk har en officiel checkliste, der gælder ved køb og handel mellem private, og som er en god skabelon, også for andre svindelsager. Det du skal have klar:

  • Dit CPR-nummer og MitID til selve indlogningen.
  • Beskrivelse af, hvad du købte, investerede i eller blev tilbudt. Mærke, model, farve, pris, vilkår.
  • Hvad du ved om personen eller virksomheden: bruger-id, Facebook- eller Instagram-profil, navn, telefonnummer, e-mailadresse, hjemmeside, eventuel adresse. Også hvis det åbenlyst er falsk.
  • Dokumentation for betalingen: skærmbillede af MobilePay-kvittering, kontooverførsel via netbank, kortbetaling, dato, beløb, modtagerkonto eller IBAN.
  • Dokumentation for kommunikationen: skærmbilleder af SMS'er, e-mails, chats på Messenger, WhatsApp, Telegram, dating-apps eller hvor I ellers skrev sammen.
  • Tidslinje: hvornår blev du kontaktet, hvornår overførte du, hvornår opdagede du, at det var svindel.

Du kan vedhæfte filer direkte i formularen. Saml dem i én mappe, før du starter, så slipper du for at rode rundt midt i indtastningen.

Realistiske forventninger

Politiet beskriver, at investeringssvindel og lignende sager ofte har gerningspersoner i udlandet, og anklagemyndigheden har offentligt redegjort for, at danske politikredse har behandlet hundredvis af sager om investeringsbedrageri uden at kunne rejse en dansk straffesag, fordi efterforskningskompetencen ligger i det land, hvor svindleren befinder sig. Anmeld alligevel: banken kræver det ofte, før de behandler en svindelsag, sagerne indgår i det samlede mønster hos National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), og statistikken er det, der bruges, når politiske ressourcer fordeles til området.

Din bank

Banken er den, du ringer til først, før eller parallelt med politianmeldelsen. Banken kan i mange tilfælde mere end politiet i det akutte vindue, fordi den er den part, der teknisk gennemfører betalingen.

Hvad banken kan

  • Spærre kortet og netbanken. Stopper yderligere misbrug.
  • Standse en betaling, der ikke er afregnet endnu. Det kan være muligt i timer eller dage afhængigt af betalingsformen.
  • Indlede chargeback for kortbetalinger. Kortindløseren har regler for, hvornår en kortbetaling kan tilbageføres på grund af svindel eller manglende leverance.
  • Behandle sagen som svindel efter sektorens fælles retningslinjer. Finans Danmark har gennem Svindel Task Force formuleret 18 anbefalinger til, hvordan svindel behandles på tværs af bankerne.
  • Vurdere ansvar. Der er forskel på en betaling, du selv har godkendt med MitID under pres, og en betaling, hvor dine kortdata er blevet stjålet uden din medvirken. Banken vurderer det enkeltvis.

Hvad du skal have klar

  • Dato, klokkeslæt, beløb og modtager for transaktionen.
  • Hvordan du blev kontaktet (telefon, SMS, e-mail, sociale medier, dating-app).
  • Hvad du blev bedt om (overførsel, kortbetaling, MitID-godkendelse, kortdata på en hjemmeside).
  • Hvilke informationer du selv har givet videre. Banken har set det hele før, og åbenhed er forudsætningen for en korrekt vurdering.

Finans Danmark beskriver, at størstedelen af kortmisbruget i Danmark sker i international e-handel på falske udenlandske sider, og at stærk kundeautentifikation (typisk MitID) ved EU-betalinger siden 2021 har reduceret en del af denne svindel. Det skifter også, hvilke sager banken kan refundere automatisk, og hvilke der behandles som social manipulering med delt ansvar.

Finanstilsynet

Finanstilsynet hører om sager, hvor en virksomhed ser ud til at udbyde finansielle tjenester (investering, indlån, valutaveksling, lån) i Danmark uden at have tilladelse til det, eller hvor en virksomhed udgiver sig for at være under tilsyn uden at være det. På Finanstilsynets vejledning "Undgå bedrageri" står det eksplicit:

"Hvis du bliver opmærksom på en virksomhed, som du mener, kan være falsk eller handler uden tilladelse, kan du anmelde den til Finanstilsynets whistleblowerordning."

Hvad Finanstilsynet gør

  • Indfører i nogle tilfælde virksomheden på Finanstilsynets advarselsliste efter egen vurdering.
  • Udsender pressemeddelelser om konkrete advarsler, fx den løbende serie af advarsler mod ulovlige investeringsplatforme.
  • Samarbejder med EU-tilsynsregistre via ESMA og European Banking Authority om grænseoverskridende sager.

Hvad Finanstilsynet IKKE gør

Det er præcis det punkt, hvor mange ofre bliver skuffede. Finanstilsynet skriver direkte:

"Hvis du er blevet bedraget eller har mistanke om det, kan du anmelde virksomheden til politiet. Finanstilsynet kan ikke behandle sager om bedrageri."

Med andre ord: Finanstilsynet genfinder ikke dine penge. De fører tilsyn med markedet, ikke en efterforskningsmyndighed for enkeltsager. Du skal stadig til politiet og banken for at få sagen behandlet.

Hvor du indsender

Whistleblowerordningen findes på finanstilsynet.dk/whistleblower. Du kan indberette anonymt. Hvis du har kopier af breve, e-mails eller screenshots fra virksomheden eller dens hjemmeside, så vedhæft dem.

For dybere baggrund om hvilke mønstre Finanstilsynet kender og advarer mod, læs vores hub om investeringssvindel og artiklen om pig butchering.

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføringsloven og forbrugerbeskyttende regler. Det er den rette adresse, hvis sagen handler om vildledende markedsføring, urimelige aftalevilkår, falske rabatter, falske garantier, falsk webshop med dansk markedsføring, eller falske miljø- og sundhedsudsagn.

Hvad du kan klage over

På forbrugerombudsmanden.dk beskrives forbuddet mod vildledning som "en af grundstenene i markedsføringsloven". Konkret kan du klage over:

  • Vildledende prisinformation eller falske rabatter (fx en "førpris", der aldrig har været brugt).
  • Falske brugeranmeldelser.
  • Falske garantier eller falske autorisationer.
  • Vildledende sundheds- eller miljøudsagn.
  • Aggressiv markedsføring, pres, chikane eller utilbørlig påvirkning.

Hvor du indsender

Klagen sendes via Forbrugerombudsmandens kontaktformular til klager. Vær opmærksom på, at hvis Forbrugerombudsmanden tager sagen op over for virksomheden, har virksomheden som udgangspunkt ret til at se din klage. Skriv derfor med det i mente, men hold dig til faktuelle oplysninger.

Hvad det fører til

Klagerne indgår i Forbrugerombudsmandens samlede vurdering. Ved tilstrækkeligt grove overtrædelser kan de udstede påbud, anlægge sag eller foretage politianmeldelse. I april 2026 politianmeldte Forbrugerombudsmanden eksempelvis webshoppen TheNap.dk for omfattende vildledende prismarkedsføring efter konkrete forbrugerklager. Klagen alene giver dig ikke pengene tilbage, men den er kanalen, der gør, at virksomheder bliver retsforfulgt.

Nets, MobilePay og kortudsteder

For sager om kortmisbrug og misbrug af betalingsapps anmelder du både til politiet og til den, der står for kortet eller appen.

Kortudsteder (banken og Nets)

Dit Visa- eller Mastercard udstedes af din bank, men selve infrastrukturen drives af Nets/Mastercard. Når du melder kortmisbrug til banken, er det banken, der videreformidler indsigelsen til kortindløseren og iværksætter chargeback efter Visas/Mastercards regelsæt. Du behøver ikke selv at kontakte Nets direkte.

Politi.dk har en særskilt anmeldelseskategori for misbrug af betalingskortoplysninger, og deres første råd er det samme: kontakt hurtigst muligt din bank, få spærret kortet, og gør indsigelse over de beløb, der er trukket.

MobilePay

MobilePay-svindel falder i to grupper: enten har du selv "swipet" til en svindler (hej-mor-svindel, falsk handel mellem private), eller en svindler har taget kontrol over din MobilePay og trukket eller overført penge uden din viden, ofte efter en MitID-kompromittering. Begge anmeldes til politiet via "Misbrug ved betalingsapps". MobilePay selv overvåger transaktioner og kan blokere mistænkelige overførsler, men det er din bank, der rejser den formelle svindelsag, fordi MobilePay er knyttet til bankkontoen. Hvis du vil markere et telefonnummer som forbundet med svindel, registrerer tjenesten 180.dk svindel-numre på tværs af de danske teleselskaber.

Når sagen rækker ud i EU

Hvis aktøren er en finansiel virksomhed i et andet EU-land, kan sagen også berøre den lokale tilsynsmyndighed (NCA, "national competent authority") og koordineres på EU-niveau via ESMA, European Securities and Markets Authority. ESMA kan dog ikke selv tage stilling til din konkrete sag. På deres egen vejledning står der direkte: "ESMA is not competent to deal with matters relating to a dispute you may have with an investment firm." ESMA henviser i stedet videre til den nationale tilsynsmyndighed i det land, hvor virksomheden er hjemmehørende, via deres oversigt "Make a complaint".

ESMA driver også en oplysningsside "Frauds and Scams" om svindel, der misbruger ESMAs logo og navn for at virke autoritativ. Hvis nogen kontakter dig og hævder at være fra ESMA, er det selvstændigt et faresignal. I praksis er det stadig politi.dk og din danske bank, der er førsteinstansen. ESMA og NCA'er er en parallel kanal, ikke en erstatning.

Hvad sker der efter anmeldelsen?

Vi siger det åbent: Den mest sandsynlige udvikling er, at du ikke får dine penge igen, og at sagen ikke bliver til en konkret straffesag i Danmark. Det er ikke fordi politiet er ligeglade. Det er fordi de fleste svindlere sidder i lande, hvor dansk politi ikke har efterforskningsbeføjelser, og fordi pengene typisk er ude af banken og videre i et netværk af konti i udlandet inden for få timer.

Hvad der alligevel sker

  • Sagen registreres hos politiet og indgår i den samlede statistik. Når flere anmelder samme aktør eller mønster, tegner der sig en sag.
  • National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) arbejder på de største mønstre på tværs af politikredse. I deres årsberetning beskriver de blandt andet sager om masseudsendelse af svindel-SMS'er, der har ført til fængselsdomme.
  • Banken vurderer, om sagen kan dækkes via chargeback, betalingsforsikring eller bankens egen håndtering af svindel. Resultatet kan være alt fra fuld tilbagebetaling til delvis dækning til afslag, afhængigt af, hvordan svindlen rent teknisk er sket.
  • Finanstilsynet kan opføre virksomheden på advarselslisten, hvis sagen handler om en uautoriseret aktør. Det forhindrer ikke dig i at miste pengene, men det reducerer antallet af nye ofre.
  • Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag eller politianmelde virksomheden, hvis der er tale om vildledende markedsføring.

Det vigtigste, du skal undgå bagefter

Du er nu på en liste, dine kontaktdata cirkulerer i kriminelle netværk, og chancen for, at en ny "hjælper" kontakter dig, er stor. Hvis nogen ringer eller skriver og lover at få dine penge tilbage mod et gebyr, så er det med stor sandsynlighed en recovery scam. Finanstilsynet beskriver det eksplicit: "follow-up scams" og "støttegrupper" er svindelmønstre, hvor svindlerne lover at finde de tabte penge mod et nyt beløb, og det nye beløb vil også være tabt. Recovery er alene din bank og politi.dk. Læs det fulde mønster i hovedguiden, trin 5.

Hvis du er i tvivl om noget under vejs

Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37 er en samlet rådgivningslinje for borgere, der har spørgsmål om digital sikkerhed eller er i gang med at håndtere en svindelsag. Forbrugerrådet Tænk har desuden appen "Mit digitale selvforsvar", der opdaterer om aktuel svindel.

Læs også, hvis du ikke har gjort det: Hvad gør du, hvis du er blevet snydt? Komplet guide, Sådan genkender du svindel: 12 advarselstegn og Phishing i Danmark.

Kilder