Sidst opdateret 2026-04-26 af Redaktionen, scams.dk. Sådan arbejder vi.
Inden du opretter en konto, indbetaler en krone eller godkender en MitID-bekræftelse på en investeringsplatform, du ikke kender, skal du tjekke ét sted først: Finanstilsynets advarselsliste. Den er gratis, offentlig og kun et minut at bruge. Denne side viser dig præcis hvordan, og hvad listen kan og ikke kan fortælle dig.
Hvad er advarselslisten?
Advarselslisten er Finanstilsynets offentlige register over selskaber og hjemmesider, der efter Finanstilsynets vurdering tilbyder finansielle ydelser i Danmark uden den nødvendige tilladelse. Den er en del af Finanstilsynets forbruger- og investorbeskyttelsesarbejde og opdateres løbende, typisk hver gang en ny aktør identificeres, eller en eksisterende aktør skifter navn eller domæne.
Selve siden hedder "Advarsler mod mulig ulovlig virksomhed og svindel" og indeholder dels Finanstilsynets egne advarsler, dels et link til IOSCO's database over advarsler fra tilsynsmyndigheder fra hele verden. Finanstilsynet skriver eksplicit på siden:
"Tjek, om Finanstilsynet eller en anden myndighed har advaret mod virksomheden, inden du investerer eller overfører penge. Finanstilsynet anbefaler, at du ikke tager imod tilbud fra virksomheder, som tilsynsmyndighederne har advaret imod."
Hvilke aktører kommer på listen?
- Fake brokers og CFD-platforme uden EU-licens, som markedsfører sig til danske kunder.
- Klonvirksomheder, selskaber der misbruger navnet på et reelt, autoriseret dansk firma. Eksempler fra listen omfatter "Misbrug af navnet Linconomy ApS" (marts 2025) og "Misbrug af navnet Whitecroft Capital Fondsmæglerselskab A/S" (februar 2025).
- Krypto-platforme der opererer uden den krævede MiCA-licens. Eksempler: Stærk Bitzenex (december 2025), Bugatrex (november 2025), Ærlig Vaultrow (oktober 2025).
- "AI trading"-platforme med deepfake-markedsføring. Eksempel: Quantum AI (oktober 2025), Space AI (august 2025).
- Aktivt opererende fake-broker-domæner som FXMeridian, Delta-Stock, TD365.com, T4Trade og en lang række andre.
Hvilke fjernes, og hvornår?
Advarsler bliver normalt stående på listen i mange år, fordi bagmændene ofte vender tilbage med samme navn under nyt domæne, eller leverer nye ofre listen som "bevis" på, at sagen er afsluttet. Hjemmeside-domæner kan godt være døde længe før advarslen fjernes, hvilket er bevidst, så listen fungerer som en historisk reference.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde fjerne en advarsel, hvis selskabet har fået en EU-licens eller hvis advarslen viser sig at have været en fejl. Det sker sjældent. På siden står seneste opdateringsdato, den var 21-04-2026 ved seneste tjek.
Sådan tjekker du en aktør på listen
Fremgangsmåden er enkel og tager mindre end et minut. Du behøver ingen login, MitID eller betaling.
Trin 1: Gå til Finanstilsynets advarselsside
Åbn finanstilsynet.dk/finansielle-temaer/forbruger-og-investorinformation/advarsler-fra-andre-tilsynsmyndigheder. På siden ser du øverst en kort introduktion og længere nede en tabel med tre kolonner: Virksomhed, Dato, Link til Finanstilsynets advarsel.
Trin 2: Søg efter virksomhedsnavn, også varianter
Brug browserens søgefunktion (Ctrl+F på Windows, ⌘+F på Mac) og søg efter selskabets navn, som det fremgår på den hjemmeside du undersøger. Søg også på:
- Det eksakte domænenavn (fx "fxmeridian", "quantum ai")
- Et eventuelt moderselskabsnavn nævnt i deres "Om os"-side eller i deres footer
- Navnet på den person, der eventuelt har kontaktet dig (sælgere går ofte under flere selskabsnavne)
Trin 3: Læs den konkrete advarsel
Hvis selskabet står på listen, klik på linket i højre kolonne. Du kommer til Finanstilsynets specifikke advarselsside om netop denne aktør. Her står typisk: hvilken hjemmeside aktøren bruger, hvilket land den hævder at være registreret i, hvad den tilbyder, og en eksplicit konstatering af, at selskabet ikke har tilladelse til at tilbyde finansielle tjenester i Danmark.
Eksempel: advarslen mod Quantum AI fra 30. oktober 2025 beskriver, at selskabet markedsfører investeringsservices via quantumaiplatform.com og bruger "falske artikler og videoer af kendte danskere som markedsføring."
Trin 4: Søg parallelt i IOSCO's globale database
Hvis selskabet ikke står på Finanstilsynets danske liste, men du har mistanke, så tjek IOSCO's investorbeskyttelses-database. Den samler advarsler fra tilsyn i hele verden, ESMA, FCA (UK), BaFin (Tyskland), AMF (Frankrig), CySEC (Cypern), CONSOB (Italien), SEC (USA) og mange flere.
Trin 5: Cross-tjek mod virksomhedsregistret
Et selskab kan være lovligt selv om det ikke står på advarselslisten. Det modsatte gælder også: et selskab kan undgå advarselslisten ved at være helt nyt eller skifte navn ofte. Den positive verifikation er Finanstilsynets virksomhedsregister, registret over selskaber, der har tilladelse. Hvis selskabet ikke fremgår der, har det ifølge Finanstilsynet "ikke tilladelse til at tilbyde finansielle tjenesteydelser i Danmark, og så er der potentielt ingen forbruger- eller investorbeskyttelse."
Hvad betyder det, hvis et selskab står på listen?
En advarsel fra Finanstilsynet er ikke en juridisk dom. Den er en regulators offentlige kvalificerede mistanke om, at selskabet opererer uden den krævede tilladelse i Danmark. Forskellen er vigtig:
- Det betyder ikke automatisk, at selskabet er dømt for bedrageri. En sigtelse eller dom kommer typisk fra politiet eller anklagemyndigheden, ikke fra Finanstilsynet.
- Det betyder dog, at selskabet ikke er underlagt dansk tilsyn, og at du som kunde ikke har de almindelige rettigheder: ingen Garantiformue-dækning, ingen klageadgang til Det finansielle ankenævn, ingen MiFID-investorbeskyttelse.
- Det betyder i praksis, at hvis selskabet stikker af med dine penge, har du meget begrænsede juridiske muligheder for at få dem tilbage.
Hvad gør du, hvis du allerede har investeret?
Tre konkrete handlinger, i denne rækkefølge:
1. Stop al kontakt
Lad være med at sende flere penge, uanset hvilken plausibel forklaring "rådgiveren" giver. "Skattegebyr", "frigivelsesgebyr", "verifikationsindbetaling", "bekræftelseskøb", alle disse ord betyder reelt: send mere så vi kan tage mere. Stop også med at logge ind på platformen; bagmændene kan bruge sessionen til at tilskynde til "bekræftelser".
2. Kontakt din bank først
Banken har de bedste tekniske muligheder for at standse, spore eller forsøge tilbageførsel. Jo hurtigere du ringer, jo større er chancen, særligt hvis overførslen er foretaget med betalingskort indenfor et chargeback-vindue, eller hvis modtagerkontoen stadig er aktiv. Banken kan også advare deres antifraud-team om mønsteret.
3. Anmeld via politi.dk og kontakt Finanstilsynet
Anmeld via politi.dks digitale anmeldelse af økonomisk svindel. Send samtidig oplysninger om aktøren til Finanstilsynet, det hjælper med at få nye eller migrerede advarsler op på listen hurtigere, så færre andre rammes.
Vores fulde guide til efter-tab-handlinger ligger på /hjaelp/. Detaljer om anmeldelsesprocessen står på /hjaelp/anmeld/. Hvis du undervejs bliver kontaktet af en "advokat" eller "asset recovery"-konsulent, der lover at få dine penge tilbage: det er en recovery scam, se /krypto/recovery-scams/.
Andre tilsynslister, der supplerer den danske
Finanstilsynets liste dækker primært aktører, der specifikt har henvendt sig til danske kunder. Mange svindelsoperationer er pan-europæiske, og samme selskab kan være advaret af flere tilsyn samtidig. Listen herunder er supplerende registre, du kan bruge, særligt hvis aktøren hævder en udenlandsk licens:
- ESMA (EU), den europæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer. ESMAs database og register-portal er det samlede EU-overblik over MiFID-investeringsfirmaer, regulerede markeder og handelsplatforme. Hvis et selskab hævder EU-licens, kan du verificere her.
- FCA (UK), britisk tilsyn. FCAs Warning List indeholder cirka 18.000 advarsler ifølge tællingen i april 2026 og opdateres dagligt. Mange fake-broker-domæner havner på FCAs liste først, da Storbritannien ofte er primær målgruppe. Det er ikke EU længere, men listen er fagligt nyttig.
- BaFin (Tyskland), det tyske finanstilsyn fører en lignende liste over uautoriserede aktører, der retter sig mod tyske kunder. Mange aktører rammer Danmark og Tyskland samtidig.
- AMF (Frankrig), det franske tilsyn har en eksplicit "liste noire" over uautoriserede CFD-, forex- og krypto-platforme.
- CySEC (Cypern), relevant fordi en stor del af forex- og CFD-industrien er etableret på Cypern. Et CySEC-licensnummer kan verificeres direkte på CySECs hjemmeside; hvis nummeret ikke matcher, er licensen falsk.
- IOSCO, international paraplyorganisation for værdipapirtilsyn. Deres database aggregerer advarsler fra medlemmerne globalt.
Hvis du vil bruge advarselslisten som ét trin i en bredere verificering, domænealder, betalingsmetoder, selskabsadresse, licenspåstande, så se vores fulde guide på /investering/tjek-platform/. For et bredere overblik over typer af investeringssvindel, se /investering/. Generelle advarselstegn på tværs af kategorier står i /genkend-svindel/.